Største føring i 25 år

Gårsdagens resultater i LaLiga Santander faldt virkelig ud til Real Madrids fordel.

Først spillede Barcelona overraskende 0-0 hjemme mod Málaga, som endda fik to mand smidt ud. Og siden vandt Real Madrid som bekendt med 0-3 i El Derbi.

Dermed er Real Madrid foran med fire points efter 12 spillerunder og det er første gang i 25 år, at man har skabt så stor en føring. Dengang gav en sejr stadig blot to points og det betød, at Real Madrid havde 23 points mod Atlético Madrids 19 points.

Gårsdagens sejr betyder også, at Real Madrids stime nu er på 29 kampe uden nederlag i LaLiga Santander og dermed er man blot 5 kampe fra at udligne Leo Beenhakkers rekord på 34 kampe uden nederlag.

Seneste artikler...