Zidane: Cristiano Ronaldo lukkede debatten om Guldbolden
Zinedine Zidane var naturligvis både glad og stolt over sejren over Atlético Madrid og efterfølgende havde han følgende kommentarer til spansk presse:
Er dettte en af dine bedste aktioner som træner?
- Jeg ved ikke, om det er den bedste, men vi spillede en fantastisk kamp mod en svær modstander og på et stadion, hvor det er svært at vinde. Vi var godt med i kampen og vi stod stærkt. Jeg er glad for de ting, vi lavede. Der er meget få hold, som kan vinde med 0-3 her. Det er ikke let. I anden halvleg var det logisk med Atlético Madrids pres i det første kvarter, men vi fik den nødvendige intensitet mod en svær modstander.
Hvad gør dig mest glad: Sejren, Iscos pragtkamp eller Cristianos mål?
- Du har lige selv sagt det. Det er det hele, sammenholdet. Jeg er glad for Cristianos tre mål, for det store arbejde fra Isco. I første halvleg tror jeg ikke, at han mistede en bold og han arbejdede for alle. Vi kæmpede til det sidste for hver eneste bold, hvert eneste opspil. Vi mistede ikke koncentrationen og på dette niveau med disse hold, er det meget vigtigt.
Hvornår besluttede du dig for denne opstilling?
- Vi fik mere balance med Bale på venstrekanten og med Lucas på højrekanten, mens Isco lå lige bag Cristiano. Det gik godt og vi er glade. Vi skal fortsætte med at gøre dette. Vi har ikke vundet noget, men vi skal fortsætte sådan.
Kommer du til at savne Estadio Vicente Calderón?
- Ja, selvfølgelig. Spillerne, tilhængerne....Dem kommer vi til at savne.
Når Isco spiller sådan, bliver det så et hovedbrud, når Casemiro vender tilbage?
- Du snakker om problemer og jeg ønsker at tage herfra med visheden om Iscos kamp og med de spillere, som var med i aften. Han spillede fænomenalt. Første halvleg mistede han ingen bolde. Dette er hans bedste plads. Vi havde balance, forsvarede os godt og jeg er glad for alle spilleres præstation. De, som kom ind og som ikke spillere så meget, fordi det somme tider er bedre at have en masse energi.
Hvordan var planlægningen og snakken før kampen?
- Planlægningen var som altid. Vi vidste, at det ville blive en svær kamp, men vi skulle spille. Når man giver intensitet og er koncentrerede....Fra første minut så jeg holdet meget opsatte.
Et skridt mod mesterskabet?
- Nej, slet ikke. Jeg forholder mig til, at vi spillede en stor kamp, men vi har ikke vundet noget. Vi kendte til de besværligheder, vi ville komme ud for. Vi er inde i en god periode og det skal vi fortsætte. Vi har en svær kamp i Champions League og helt frem til det sidste vil det blive svære kampe. Alle kampe bliver svære at vinde.
Afgørelsen om at lade Ramos starte ude?
- Han var ikke helt klar. Jeg tænker altid og er tilhænger af, at man ikke tager nogen risici med spillerne.
Skal vi definitivt til at se Cristiano Ronaldo som 9er?
- Nej, helt sikkert ikke. I dag gjorde vi det sådan og så må vi se. Han virkede tilpas på den position, men vi må se i andre kampe.
Behøvede i sådan en sejr?
- Jeg ved ikke, om vi behøvede det, men det er vigtigt. Her er der mange hold, som ikke vil vinde og før opgøret var det 50-50. Sejrens størrelse var måske lidt i overkanten, men vi gjorde det godt.
Var det lettere at få overtag med denne midtbane?
- Det var ikke let. Kampen om midtbanen er vigtig. Med Kovacic, Modric og Isco spillende på den måde, fik vi meget på midtbanen. I dag var det sådan, men vi må se i den kommende uge. Det bliver en anden kamp og den skal vi planlægge på samme måde. Spille godt og forsøge at vinde.
Er Cristiano Ronaldo tæt på Guldbolden?
- Jeg har aldrig været i tvivl om, at han er den bedste og i aften lukkede han den debat.
