José Leon spiller ikke på Bernabeu

Når Real Madrid d. 30. november skal forsvare sin 7-1 føring fra det Copa del Rey opgør mod Cultural Leonesa, bliver det for gæsterne uden stortalentet José Leon. Castilla-spilleren der er på lejeophold i Cultural i denne sæson, har nemlig en klausul i sin kontrakt, der ikke tillader ham at spille mod Real Madrid.

Det ville ellers have været et kærkommet gensyn med José Leons ”hjem”, da han ikke har spillet fodbold siden en alvorlig knæskade satte ham ud af spillet i februar. Cultural Leonesa træner Ruben de la Barrera havde ellers først fået ok til at inkludere Leon i truppen til kampen på Bernabeu. Det er altså nu blevet til et nej trods Real Madrids 7-1 føring.

Selv er José Leon naturligvis ærgerlig, men tager situationen med ophøjet ro: ”Hvis det stod til mig skulle jeg naturligvis spille den kamp, men nu er tingene som de er og i stedet vil jeg være med på lægterne og juble på mine medspillere”.

José Leon er et gammelt bekendtskab i La Fábrica. Han startede helt tilbage i 2004 på Benjamin A og kravlede siden stille og roligt op i gennem rækkerne for de seneste sæsoner at være en fast del af Castilla mandskabet.

Den alvorlige knæskade satte dog en stopper for den positive udvikling og Leon har siden februar ikke spillet et minuts fodbold til fordel for benhård genoptræning.

Seneste artikler...