Zidane ikke bekymret over El Clásico-dommer
Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse forud for morgendagens returkamp i Copa del Rey mod Cultural Deportiva y Leonesa og selv om snakken skulle handle om netop den kamp, så kunne det ikke skjules, at El Clásico nærmer sig.
Her har der været bekymring i madrilensk presse med udsigten til, at dommeren bliver Clos Gómez, som Real Madrid ikke har de bedste erfaringer med. Det var blandt andet ham, som José Mourinho kunne opremse et notat med 13 fejl om. Herudover har Barcelona ikke tabt i sine hidtidige 20 kampe med ham, mens Real Madrid har tabt fire af 27 kampe med ham som opmand.
Allerførst tog Zidane dog ordet og udtrykte sin største sympati med ofrene for fly-katastrofen i Colombia:
- Inden jeg begynder dette pressemøde, vil jeg gerne sende min støtte på vegne af hele klubben til alle familiemedlemmer og venner til de dræbte i ulykken i Colombia og til klubben Chapecoense. Vi er dybt berørte af det skete.
Herefter gik pressemødet i gang:
Hvordan planlægger du Copa del Rey-kampen, som er din debut i den turnering på Estadio Santiago Bernabéu?
- Vel vidende, at arbejdet i den første kamp blev gjort rigtig godt, så skal vi spille returkampen og det bør vi gøre godt. Vi vil forsøge med alle de folk, som kommer på banen at spille godt og forsøge at vinde kampen.
Casemiro:
- Vi må se. I morgen får han spilletid og så må vi se med på lørdag. Han er tilbage i gruppen og teoretisk er han klar til at spille.
Gør det noget, at José León spiller (spørgsmålet stillet, inden det blev kendt, at han får lov til at spille opgøret, red.)?
- Det er en aftale mellem de to klubber og det vil jeg ikke gå ind i. Vi skal forberede en kamp og tænke på, hvordan vi skal gøre det.
Ville du acceptere en opstilling med José León, hvis Real Madrid giver lov?
- Jeg har for mange ting at spekulere på til at bruge tid på det.
Tejero, Ødegaard og Enzo:
- De vil alle være med os i morgen. I bedste fald endnu en, men normalt vil de tre og resten være vores hold. Alle dem, som er disponible til i morgen.
Fly-ulykken:
- Det er en tragedie, det er kompliceret, svært. Man kan se, at vi er triste. Derfor vil vi gerne i klubbens navn tænke på de efterladte og fortælle dem, at vi føler med dem.
Clos Gómez i El Clásico:
- Jeg mener, at dommerne gør det bedste for at kampene forløber godt og intet andet. Min fornemmelse bør altid være sådan og ikke tænke på, hvad der kan ske, hvis en dommer hjælper det ene eller det andet hold. Det tror jeg ikke på. Folk vil se en god kamp, en god LaLiga-kamp og se en stor dommer gøre tingene godt, sådan som det bør være.
Forstår du, at Madridismoen er bekymret for Clos?
- Det, som interesserer mig er, at forberede kampen godt, være koncentrerede og så lade ham gøre sit arbejde. Jeg er ikke bekymret.
Udfald og mangel på intensitet:
- Det er menneskeligt. Det bekymrer mig ikke. Og det vi kan gøre er, at forbedre spillet og koncentrationen. Hvad vil du forlange mere? Man er nødt til at fortsætte med at arbejde. Tingene går ikke altid godt. Det sker i vores liv. Man er nødt til at stå op hver eneste dag og tænke på, hvordan man kan gøre tingene en smule bedre. Jeg har spillet og jeg ved, at jeg nogen gange har spillet rigtig dårligt. Der er ting, som ikke går godt, der er svære øjeblikke, opture og nedture. Men vores situation er ikke nedtur, men derimod til at nyde, men vi skal fortsætte med at arbejde, for vi har ikke vundet noget.
Tænker du på El Clásico?
- Nej. Der er en kamp i morgen og en modstander, som skal respekteres. Og også de tilhængere, som kommer for at se os spille. På lørdag er en anden kamp og den vil vi forberede godt.
Skadesproblemer til Cristiano Ronaldo:
- Det er en runde til, at han ikke skal spille og det kommer han ikke til.
Coentrao og James:
- Coentrao er ikke til disposition. Ideen er, at kampen er til at give nogle af spillerne minutter.
Cultural y Leonesa:
- Jeg har et godt indtryk af holdet. De er gode. De ligger nr. 1 i deres gruppen og når man ser deres kampe kan man se, at de spiller godt. Vi vil respektere dem.
