Unge spillere glade for kampen
Flere af Real Madrids unge talenter fik chancen i går og leverede overbevisende præstationer. Efter kampen sagde de følgende:
Mariano:
- Det er en drøm. At score et mål er utroligt; at lave hattrick er uforklarligt. Jeg har ikke haft tid til at tænke over, hvad jeg føler, det er en utrolig glæde. Vi forsøgte at spille vores spil. Det var en storsejre og vi er meget glade. Jeg har ikke nogen målsætning; jeg fortsætter med at arbejde dag for dag og udnytte mine chancer.
Enzo:
- At debutere for Real Madrid og lave et mål er altid en drøm og jeg er meget glad for, at det er på Estadio Santiago Bernabéu og med en sejr. Det har været en meget smuk aften. Jeg var nødt til at vente og nu kom øjeblikket. Dette er starten og jeg skal fortsætte med at arbejde for at få flere muligheder og hjælpe holdet. Holdkammeraterne har været fantastiske ved mig og de andre. Man kan slet ikke holde op med at lære, når man er sammen med de bedste i verden. Herudover er der en fantastisk stemning, man bliver altid støttet og får råd og hjælp hvert eneste øjeblik. Det er meget vigtigt for at en spiller som jeg kan nyde det med dem.
Yáñez:
- Jeg er meget glad for at have fået opfyldt enhver Canteranos drøm, som er at debutere på verdens bedste hold. Man kan ikke bede om mere. Herudover giver publikums støtte mere motivation. Vi vidste, at vi skule gå ind til denne kamp på en seriøs måde. Min trøje beholder jeg og den vil jeg nyde hjemme som et stort minde.
Tejero:
- At debutere officielt på verdens bedste stadion og i den bedste trøje i verden sker ikke hver eneste dag. Det har været en dejlig dag. I begyndelsen havde jeg de almindelige nerver, men at spille sammen med disse holdkammerater hjælper dig meget. Jeg føler mig godt tilpas på de to back-pladser og jeg står til disposition, hvor træneren anbringer mig. Jeg er glad for holdets arbejde, som var meget seriøst gennem hele kampen og som var medvirkende til at gå videre.
Casemiro:
- Jeg er meget glad for at være tilbage og gøre det, jeg elsker mest og også for kampen og måden vi spillede på. Det var svært at være ude i to måneder, men nu er jeg glad for at være tilbage. Jeg ønsker at spille og hjælpe mine holdkammerater. Jeg håber at spille mere for at være helt klar og til disposition for min træner.
