Real Madrid jagter "Den nye Zlatan"

Real Madrid arbejder intenst på at sikre sig det 17-årige svenske stortalent, Alexander Isak, der betegnes som ”Den nye Zlatan”.

Han spiller til daglig i AIK Stockholm og ifølge svenske Expressen er Real Madrid langt fremme i forhandlingerne, selv om man netop har fået afvist et bud på 8 millioner € for den teknisk fremragende angriber.

Klubber som West Ham, Chelsea og Bayern München følger også den svenske angriber tæt, men Real Madrid menes fortsat at være i førerposition til at sikre sig Alexander Isak, som i sidste sæson scorede 10 mål i 24 kampe.

Seneste artikler...