To vigtige kampe venter Real Madrid
Året går på hæld, men Real Madrid har et par vigtige opgaver i den spanske hovedstad, inden man kan drage på velfortjent juleferie.
I morgen skal man forsøge at vinde kampen mod Dortmund og dermed sikre sig førstepladsen i gruppen og knap 72 timer senere gælder det så LaLiga-opgøret mod Deportivo, som i går overraskede med en storsejr på 5-1 hjemme over Real Sociedad.
En sejr (eller blot en uafgjort) mod Deportivo vil nemlig betyde, at man slutter året af på førstepladsen i LaLiga, og det er selv om man får udskudt sin udekamp mod Valencia, idet man efterfølgende drager til VM for klubhold i Japan og altså først skal spille LaLiga-kampe igen i det nye år.
Kampen mod Deportivo er i øvrigt special for Zinedine Zidane, da det var mod netop galicerne at han fik debut som træner for knap et år siden.
