Sådan skal den kage skæres
Da det ikke nyttede noget at animere sine holdkammerater til at vinde kampen, så måtte kaptajnen træde til og ordne tingene selv.
Undskyld!
Vi skal på hele klubbens vegne beklage, at den klæbrige gange fællesonani, der givetvist var i gang på Barcelona debatfora og klubværelser kloden rundt ikke blev til andet end en uforløst omgang, hvor panikken greb om sig fordi mor eller far valsede ind i lokalet.
For nu troede de lige.
Nede med 1-2 lignede Real Madrid det ultimative taberhold – men der var gjort regning uden vært. For først viste Mariano, at han kender målets placering og så i overtiden var det – naturligvis – kaptajn Ramos, der gentog sit mesterstykke og pandede 3-2 hjem til Madrid. Rutsjebanetur er en fortærsket kliche, men faktum er, at end ikke den folkekære vending dækker denne aften.
For først lignede det en smertelig nulløsning. Så en sikker sejr. Så to tabte point. Så tre tabte point. Og så to tabte point. Og så til sidst var det altså Ramos, der stod det rigtige sted. Bystyret i Madrid må snart overveje at rejse en forgyldt byste af den smukke sevillaner på hvert et gadehjørne i den spanske hovedstad.
Ingen anden har i nyere fodboldhistorie magtet at skabe så meget forløsning, som det Ramos synes at præstere weekend, efter weekend, efter weekend ...
Med de tre point kan Madrid udover at være sikker på at slutte mindste tre point over FC Barcelona, når året går på held, også juble over ny rekord for antallet af kampe uden nederlag. 35 lyder den flotte bedrift på – og meget af det kan vi takke Zinedine Zidane for.
Og så lignede det faktisk både før og under dagens opgør, at netop Zidane var ude på at sabotere sit eget rekordforsøg. For franskmanden havde måske været lige kreativ nok med feriepasset i dagene op til kampen, og givet Modric, Cristiano, Benzema og Carvajal ferie – ligesom Marcelo blot fik nogle minutter på banen til sidst. Den disposition var noget nær selvmorderisk, for selvom erstatningerne ikke just er spillere med noget lavt niveau, så var det alligevel tydeligt, at der var noget, der ikke svingede som det burde.
I lange perioder var spillet alt for hakkende og det gjorde det let for Deportivos defensiv at lukke ned for de ellers så vævre madrilenske teknikere, for selvom Isco til stadighed viser, hvorfor han er Spaniens måske allerbedste tekniker, så blev det alt for sjældent farligt for Real Madrid. Og da det så endelig gjorde, så manglede den defensiv sammenhængskraft, og det var altså lige ved at koste, men så dukkede Ramos op. Og ja. Resten er efterhånden – som man siger – forventeligt.
Madrid kan nu drage til Japan med tre point på kontoen og sætte jagten ind på trofæet, der vil gøre dem til verdens bedste klubhold anno 2016.
Real Madrid – Deportivo 3-2 (0-0)
1-0 Morata (50’), 1-1 Joselu (63’), 1-2 Joselu (65’), 2-2 Mariano (84’), 3-2 Ramos (93’)
Real Madrid:
Navas – Nacho, Ramos, Pepe, Danilo (81’, Marcelo) – Kroos, Casemiro, James – Isco (72, Mariano), Morata, Asensio (67’, Lucas V.)
Deportivo:
Tyton – Navarro, Sidnei, Albetosa, Juanfran – Babel (82’, Fajr), Borges, Colak (58’, Joselu), Guilherme, Gil – Andone(75’, Mosquera)
Gule kort: Morata, Navas, Ramos (Real Madrid) Borges, Albentosa, Babel (Deportivo)
Dommer: Jaime Latre
Kampens spiller: Ramos (hvem ellers?)
Kampens detalje: Ramos’ mål i overtiden!
Kampens badebold: Zidane – det der spiller-roulette var simpelthen for dumt.
