Også Özil i trafik-forseelse

 

Real Madrid-spillere og køretøjer er en kombination, som ikke går ret godt i spænd i øjeblikket.

 

Først kom det frem, at Karim Benzema helt vanvittigt havde kørt 216 km. i timen på en strækning, hvor fartbegrænsningen er 100 km./t., hvilket han snart skal i retten for. Dernæst kom det så for dagens lys, at Marcelo blev taget for at køre uden kørekort, som tidligere var blevet frataget ham på grund af for mange forseelser.

 

Og nu er det så blevet Mesut Özils tur til at komme i politiets sorte bog ved at foretage et forbudt sving i sin bil, hvilket kostede ham en bøde på 500 € og seks klip i kørekortet (der er andre klip-regler i Spanien end i Danmark!, red.).

 

Madridista.dk har ikke yderligere kommentarer end at lade ovenstående billed af Marcelo fortælle hvordan visse spillere gebærder sig i deres køretøjer!

Seneste artikler...