Frankfurt vil beholde Vallejo
Jesús Vallejo er i denne sæson udlejet til tyske Frankfurt og her har han gjort det imponerende godt.
Faktisk så godt, at Frankfurts sportsdirektør, Fredi Bobic, har været til samtale i Madrid med José Ángel Sánchez for at diskutere muligheden for at leje den stærke forsvarer for yderligere to sæsoner.
Bobic måtte dog vende hjem til Tyskland med svaret om, at Real Madrid ikke på nuværende tidspunkt kan tage endeligt stilling til det spørgsmål, for man overvejer seriøst at hente ham tilbage til den kommende sæson og lade ham deltage i optakts-sæsonen, hvorefter man vil tage stilling til en ny udlejning eller om man vil lade ham blive en del af førsteholds-truppen.
Et bevis på hans imponerende spil kunne læses i det anerkendte tyske magasin, Kicker, sidste mandag, hvor man dedikerede en dobbelt-side til det unge forsvars-talent.
Og Frankfurts træner, Kovac, er ikke i tvivl:
- Det er helt vildt, jeg har aldrig oplevet en spiller som ham. Han har en klar ide om tingene og med sine bare 19 år spiller han allerede som en på 30 år....
