CAS-afgørelse den 28. december

Real Madrid fik i går lejlighed til at forklare anken af FIFAs transfer-karantæne over for den internationale sportsdomstol, CAS.

Her fremlagde man alle argumenter mod karantæne-dommen, mens FIFA fastholdt sit synspunkt om, at Real Madrid skal straffes med transferkarantæne i hele 2017 og altså først kan indskrive spillere igen fra januar 2018.

Efterfølgende var der angiveligt moderat optimisme at spore hos Real Madrid, selv om man er fuldt bevidste om, at CAS aldrig har omstødt FIFAs domme på det niveau.

Alligevel har man en forhåbning om, at CAS vil give helt eller delvist medhold, således at man i hvert fald får halveret straffen og i så fald vil kunne indskrive spillere fra sommeren 2017.

Det ventes, at CAS træffer endelig beslutning den 28. december.

Seneste artikler...