Officielt: CAS reducerer transfer-karantæne
Højst uventet har den internationale sportsdomstol, CAS, i dag officielt udmeldt, at man har reduceret FIFAs transferkarantæne til Real Madrid til kun et transfervindue.
Dermed er Real Madrid spærret fra at kunne købe spillere i januar måned, hvor man traditionelt også kun sjældent handler.
CAS-afgørelsen er en kraftig begmand til FIFA og et klart bevis på, at fodboldforbundet ikke har haft orden i sine sager og flere af de 39 spillere, som Real Madrid i første omgang blev dømt på, er da også både født og opvokset i den spanske hovedstad.
Real Madrid beklager på sin hjemmeside, at CAS ikke har haft modet til helt at annullere transferkarantænen, men tager dommen til efterretning.
