AS: Julian Weigl tilbudt til Real Madrid
Ifølge spanske AS har Julian Weigls agenter tilbudt ham til Real Madrid.
Den 21-årige tyske midtbanespiller fra Dortmund regnes for et af de helt store talenter i europæisk fodbold netop nu, hvilket har ført til at blandt andre Barcelona og Manchester City vil byde på ham til sommer, selv om Weigl netop har forlænget sin kontrakt med Dortmund frem til 2021.
Real Madrid menes dog at have en lille fordel. Dels fordi Florentino Pérez har et særdeles godt forhold til Dortmunds direktør, Hans-Joachim Watzke. Men også fordi man i den spanske hovedstad er villige til at efterkomme Julian Weigls ønske om først at forlade Dortmund efter den kommende sæson, fordi han gerne vil fortsætte sin udvikling i trygge rammer.
Real Madrid vil gerne forstærke positionen på den centrale midtbane, hvor man netop nu kun har Casemiro, men til sommer har man mulighed for at hente Marcos Llorente hjem fra lejemålet i Alavés og give ham pladsen.
