Søges: Ny klub til Lucas Silva
Lucas Silva er tilbage på træningsbanen i Real Madrid efter at have været sat ud af spillet i et halvt år på grund af hjerteproblemer.
Nu er han klar til at komme i kamp igen, men det kan ikke ske i Real Madrid, hvor de tre udlændingepladser dels er besat af Casemiro, Danilo og James, dels er brasilianeren heller ikke indskrevet til nogle turneringer for Real Madrid, som på grund af transfer-karantænen heller ikke kan indskrive ham på nuværende tidspunkt.
Derfor søger man med lys og lygte efter en klub, som vil have Lucas Silva på lejeophold. Sidste sæson var han i Marseille på et ophold, som mildest talt ikke efterlod nogle gode minder hos brasilianeren og i sommer måtte han se sit skifte til Sporting Lissabon gå i vasken på grund af de nævnte hjerteproblemer.
