Mundo Deportivo: Dybala har sagt ja til Real Madrid

Ifølge catalonske Mundo Deportivo har Real Madrid fået ja fra Juventus-stjernen Paulo Dybala til et sommer-skifte til den spanske hovedstad..

For nogle dage siden kunne man ellers fortælle, at Barcelona havde fået nej fra Juventus på et bud på Paulo Dybala og nu mener man altså at vide, at det skyldes at han står foran et skifte til Real Madrid, som må hente spillere igen til sommer.

Real Madrid skal angiveligt have accelereret maskineriet efter at have fået strafnedsættelse hos CAS og Paulo Dybala har da også for nylig været ude og afvise en kontrakt-forlængelse med Juventus med ordene ”Jeg har ikke skrevet under på noget, vi må se hvad der sker”, hvilket flere steder tolkes som en afvisning af de italienske mestre.

Mundo Deportivo mener at vide, at Juventus dog kræver en handel a la Paul Pogba, som blev solgt for mere end 100 millioner €, Florentino Pérez skal altså være klar til at ryste fodbold-Europa igen.

Seneste artikler...