Zidane har fortsat tro på James

James Rodríguez´ ord efter VM-finalen om at han ikke kunne garantere sin fremtid i Real Madrid, blev slået op i de spanske aviser, men i klubben har man taget sagen med ophøjet ro og betragter den som afsluttet.

Colombianeren er tilbage på træningsbanen i Valdebebas og allerede på førstedagen havde han en snak på sidelinjen med Zinedine Zidane, som godt nok ikke lovede ham en fast plads, men forsikrede ham om, at han indgår på lige fod med de andre spillere i truppen og at han kan forvente spilletid i resten af sæsonen.

Med visheden om, at han stadig kan betragte sig som en vigtig spiller i truppen, kan James nu arbejde sig frem mod en periode, hvor han på papiret får lettere ved at få spilleminutter, idet både Vázquez og Bale er ude i længere tid, ligesom også Kovacic´ fravær kan byde på muligheder for colombianeren.

Seneste artikler...