Officielt: Ødegaard til Heerenveen
Martin Ødegaard er her til formiddag blevet præsenteret i hollandske Heerenveen, hvor han skal være på lejekontrakt resten af sæsonen og den kommende sæson. Real Madrid har dog mulighed for at hente ham tilbage til sommer.
Rygterne har svirret længe og nu er det altså officielt, at det norske stortalent skal prøve kræfter med lidt større udfordringer end den tredjebedste spanske række.
Martin Ødegaard udtrykte stor tilfredshed med skiftet ved præsentationen i dag og var glad for at få mulighed for at vise det, han kan.
