To år uden Cristiano Ronaldo i Copa del Rey
Inden weekendens kamp mod Granada fik Cristiano Ronaldo lejlighed til at vise sin fjerde Guldbold frem for Bernabeus publikum, der hyldede ham med klapsalver og guldtifo.
Ronaldos guldbold skulle egentlig være vist frem inden det første Copa del Rey møde mod Sevilla, men Zidane vurderede ganske rigtigt at portugiseren kunne spares til opgøret.
Ej heller er Ronaldo udtaget til aftenens returkamp på Ramon Sánchez Pizjuán. Det betyder, at Ronaldo nu ikke har spillet en kamp i den spanske pokalturnering i to år. Senest han snørede støvlerne var forud for mødet i ottendedelsfinalerne mod Atlético Madrid 15. januar 2015.
Sidste sæson nåede Cristiano Ronaldo heller ikke på banen inden Real Madrid blev smidt ud af turneringen, fordi man benyttede Denis Cheryshev ulovligt i returkampen mod Cadíz.
Forhåbentligt venter der flere kampe i dette års udgave af Copa del Rey og dermed udsigt til "fornyet" spilletid for Cristiano Ronaldo.
