Marca: Nacho og Real Madrid arbejder på kontrakt-forlængelse

Ifølge spanske Marca liner Real Madrid og Nacho op til en kontraktforlængelse.

Den alsidige forsvarsspiller har egentlig først kontraktudløb i 2021, men han har gennem længere tid gjort det så overbevisende, at man nu vil belønne ham for det gode arbejde.

Nacho er i gang med sin bedste sæson i Real Madrid-trøjen og det har bragt ham ind omkring det spanske landshold, selv om han på ingen måde kan betragtes som fast mand i Real Madrid, men han leverer varen hver eneste gang, han er i aktion.

Det har fået flere store klubber, heriblandt AS Roma, til at vise interesse for Nacho, som dog hele tiden har udtrykt ønske om at blive i Real Madrid, hvor han har været en del af førsteholds-truppen siden 2012, da José Mourinho indlemmede ham i trænings-sessionerne.

Nacho er foreløbig noteret for 96 kampe for Real Madrid, men flere er helt sikkert på vej for den gennemført loyale spiller.

Seneste artikler...