Allerede samme antal nederlag som hele 2016

Efter hele 40 kampe i streg uden nederlag gik den ikke længere for Real Madrid, som i søndags måtte se sig besejret med 2-1 ude over Sevilla.

I går indkasserede man så et nederlag på de samme cifre hjemme mod Celta og dermed er man allerede oppe på samme antal nederlag som hele sidste år, hvor Zidanes tropper kun tabte to kampe, hjemme mod Atlético Madrid og ude mod Wolfsburg.

Dermed er det også første gang i franskmandens tid som træner, at man lider to nederlag i træk, mens man senest prøvede det, da Rafa Benítez var træner, hvor man tabte 3-2 til Sevilla og efterfølgende 0-4 til Barcelona.

Seneste artikler...