Real Madrid hæver terror-beredskab
Real Madrid har hævet terror-beredskabet omkring Estadio Santiago Bernabéu og Palacio de los Deportes til niveau 4 i den seneste tid.
Der foreligger ikke nogen konkret trussel mod klubben som sådan, men alligevel har man valgt at øge sikkerheden omkring stadion og basketball-hallen, hvor man i de seneste kampe har set forstærket sikkerhedsopbud, mens kontrollen ved indgangene er skærpet markant.
Det er både Real Madrids egne sikkerheds-folk, samt det nationale politi, som nu er mere synligt til stede omkring kampene.
