Fantastisk nyhed: Modric tilbage om 2 uger!

Endelig lidt godt nyt på skadesfronten i Real Madrid!

Alarmklokkerne bjældede kraftigere end nogensinde i den spanske hovedstad, da såvel Modric som Marcelo måtte forlade lørdagens kamp mod Malaga med skader. De første bulletiner i den spanske presse lød, at de to Real Madrid-profiler begge var ukampdygtige i en måneds tid, men dagens undersøgelse af Real Madrids vigtige midtbanestrateg har vist, at kroatens skadesomfang ikke er så slemt, som først antaget: Modric er tilbage om kun 2 uger!

Modric er derfor med sikkerhed tilbage i fuld vigør, når Real Madrid er værter for den første ottendedelsfinalekamp mod italienske Napoli. Han kan måske endda nå at være tilbage, når Real Madrid gæster Celta Vigo i La Liga d. 5. februar. 

Undersøgelserne i dag viste, at Modric ikke havde pådraget sig en overrevet muskel i baglåret, hvorfor han allerede kan være tilbage om godt 2 uger. 

Hvad med Marcelo?

Real Madrids brasilianske venstreback blev selvfølgelig også undersøgt nærmere. Marcelos skade i baglåret er angiveligt af mere drilsk karakter, hvorfor tidshorisonten for brasilianerens retur til grønsværen, er estimeret til 3-4 tuger. 

De nærmere undersøgelser af spillerne blev foretaget på universitetshospitalet, Sanitas La Moraleja.

Seneste artikler...