Mourinho planlægger den kommende sæson i Real Madrid
Ifølge Cadena SER er José Mourinho på vej ud af døren i Real Madrid. Det stemmer dog ikke ret godt overens med nyheden fra La Sexta, som påstår, at The Special One er i fuld gang med at planlægge den kommende sæson i Real Madrid, hvor man igen skal en tur til USA i løbet af sommeren.
Nærmere bestemt til UCLA i Californien, men også New York og Las Vegas er på programmet til endnu en udgave af World Tour Challenge.
Der mangler fortsat afklaring på de spanske og brasilianske spilleres deltagelse i Confederations Cup, men de er tiltænkt at vende tilbage til truppen, når der skal spilles kampe på europæisk grund og her er Tyskland en oplagt mulighed.
