Ramos: Fokus på La Liga og Champions League

Sergio Ramos snakkede lidt om skuffelsen ved at være ekspederet ud af Copa del Rey, men bedyrede, at fokus nu er 100% på de resterende turneringer.

Ramos mødte den spanske presse til en snak om indsatsen mod Celta Vigo, ligesom kaptajnen også fik mulighed for at sætte lidt ord på, hvad Kongeklubbens fremadrettet mål nu er, og hvad der skal til, for at disse kan blive indfriet:

- Vi var skuffet i omklædningsrummet, fordi vi nu er ude af turneringen, men specielt in mente vores præstation. Vi bliver nødt til at komme videre hurtigst muligt fra dette. Lige nu skal vi stå sammen og begynde at fokusere på La Liga og Champions League for at holde moralen oppe. Det er aldrig sjovt at blive slået ud af en turnering, såvel for spillerne som fansene, men vi vil fortsætte med at yde vores bedste og udvise den sammen attitude, siger kaptajnen til Real Madrids hjemmeside, og fortsætter:

- Jeg tror, at Zidane er stolte af sine spillere. Vi må ikke tage noget fra vores modstander. Vi bliver nødt til at lykønske Celta, fordi de spillede sig videre til næste runde. Skaderne er ikke en undskyldning. Vi leverede trods alt en god indsats, og slutter med at sætte lidt ord på den nu overståede sejrsstime:

- Vi er ikke bekymret. Vi spillede en god efterårssæson, og vi vidste godt, at sejrsstimen ikke ville vare evigt. Nu skal vi videre skridt for skridt. Det er sandt, at nogle mennesker altid taler om held, men jeg mener, at man skal kæmpe for at finde sit held. Vi producerede rigeligt med chancer i første halvleg, men vi udnyttede dem ikke til at score. Nogle gange er fodbolden med dig, andre gange ikke, slutter Real Madrids-kaptajnen.

Seneste artikler...