Færreste afslutninger i denne sæson
Real Madrid sikrede sig en såre sikker sejr på 3-0 over Real Sociedad i går. På papiret i hvert fald.
For mens man overlod et stort overtag i boldbesiddelse til baskerne, så havde man også meget få afslutninger på mål, faktisk det laveste i denne sæson.
Det blev kun til 7 afslutninger, hvoraf de fire var inden for målrammen og på den baggrund er det flot at lave 3 mål i et opgør, hvor kun Cristiano Ronaldo, Lucas Vázquez, Mateo Kovacic og Álvaro Morata skød på mål.
