Afspærringer omkring Estadio Santiago Bernabéu
Som vi kunne fortælle i vores nyheder i sidste uge, så er der markant sikkerheds-opbud omkring Estadio Santiago Bernabéu til hjemmekampene.
Således også i går, hvor politiet havde afspærret alle veje omkring stadion i det nordlige Madrid med store køretøjer for at forhindre mulig terrorisme med eksempelvis lastbiler, sådan som man beklageligvis har set det i Nice sidste sommer og senest i Berlin den 19. december.
Spansk politi tog lignende metoder i brug i forbindelse med julefestlighederne omkring Hellig Tre Kongers Dag, hvor der traditionen tro er optog i gaderne i Madrid.
