Nye Intel-kameraer på Estadio Santiago Bernabéu

Spansk fodbold er på charmeoffensiv i forhold til rettigheds-indehaverne til TV-transmissionerne og derfor forbedrer man i denne sæson seernes muligheder for at se forskellige spil-situationer fra alle mulige og umulige vinkler.

Til Real Madrids kamp mod Real Sociedad i weekenden var der således opsat hele 38 Intel-kameraer med mulighed for 360 graders gengivelse og det giver mulighed for at skabe 3D-visninger af enhver situation under kampen.

Disse kameraer er fast installeret og dermed kan seerne også i Real Madrids kommende hjemmekampe nyde godt af disse nye faciliteter.

Barcelona har også fået 38 nye Intel-kameraer, som man tog i brug til El Clásico mod Real Madrid den 3. december.

Seneste artikler...