"Daily Express" sender Mourinho tilbage til England
Det er svært at finde hoved og hale i historien om, hvorvidt Mourinho har underskrevet en gensidig opsigelse med Real Madrid eller om han agter at blive i klubben - flere udenlandske medier mener at vide, at førstnævnte mere eller mindre er et faktum.
Det engelske medie, "Daily Express", erfarer således, at Mourinho eftersigende skulle have redt trådene ud med den karismatiske Chelsea-ejer, Roman Abramovich, hvorfor et skiftet tilbage til Stamford Bridge muligvis er under opsejling.
Denne udmelding kommer i kølvandet på, at den storspenderende PSG-ejer, Al Khelafi, offentligt har udmeldt, at træneren Ancelotti og sportsdirektøren Leonardo, er fredet i deres respektive erhverv på Parc de Princes.
Spekulationer omkring Mourinhos fremtid er mange og vedvarende, ligesom rygterne også er omfattende i forhold til en eventuel ny træner i Real Madrid. Her ville Chelseas nuværende marionetdukke, Rafa Benitez, være et oplagt bud på, såfremt Mourinho vælger at forlade Real Madrid til sommer.
