Aubameyang overvejer Dortmund-exit

Pierre-Emerick Aubameyang er på ønskesedlen hos mange storklubber i Europa og givetvis også i Real Madrid.

Dortmund-angriberen erkender nu i et interview med RMC, at han går med overvejelser om at søge væk fra Dortmund til sommer og her kan den spanske hovedstadsklub blive en kommende arbejdsgiver, selv om han erkender, at der er flere bud i spil.

Til RMC siger han:

- Jeg er i fuld gang med at tænke over, om jeg skal rejse eller ej til den kommende sæson. Denne klub og dens tilhængere er fantastisk, men hvis jeg ønsker at blive bedre, bør jeg så rejse? Det er det spørgsmål, jeg stiller mig selv og jeg har ikke noget svar. Jeg mangler tid. Hvis jeg skal udvikle mig voldsomt, er jeg nødt til at rejse til sommer. Jeg er 27 år. Skal jeg gøre det eller ej? Vi må se på mulighederne. Jeg vil til et sted for at spille. Hvis jeg ikke rejser, kan det være at jeg afslutter min karriere her. Der har været megen snak om Real Madrid, det har fyldt rigtig meget. Der er ikke kun Real Madrid i livet, men det er da en drøm.

Aubameyang har i flere omgange været bragt i spil til Real Madrid og nogle spanske medier mener at vide, at Real Madrid har en aftale med Dortmund, som sikrer forhandlingsret om angriberen, hvis han skal sælges.

Seneste artikler...