Udstilling om Cristiano Ronaldo i Porto

Portugals nationale presse-museum i Porto hylder Cristiano Ronaldo med en udstilling over de 100 bedste avis-forsider med verdensstjernen. Herudover er der også 70 karrikatur-tegninger i den humoristiske afdeling med ham.

Avis-forsiderne stammer fra aviser som Marca, El Mundo, El País og La Razón i Spanien, mens Italien bidrager med forsider fra Corriere della Sera og La Gazzetta dello Sport. Endelig er der også forsider fra franske L´Equipe og France Football, samt de nationale Record og A Bola.

Udstillingen kan ses resten af februar måned i Porto, hvorefter den rykker til Funchal på Madeira. I løbet af 2017 vil udstillingen også kunne ses i Madrid, men tidspunktet er ikke fastlagt endnu.

Seneste artikler...