Bekræftet: Celta - Real Madrid aflyst
Helt som ventet - og lidt frygtet - er aftenens kamp mellem Celta og Real Madrid blevet aflyst.
Myndighederne tør ikke tage ansvaret for, at kampen kan gennemføres på grund af det delvist afrevne tag på Balaídos og dermed skal man nu i gang med at finde alternative datoer og det kan blive svært nok.
Begge klubber er nemlig fortsat med i de europæiske turneringer og hvis de fortsætter helt frem til finalerne, betyder det at man først kan afvikle kampen den 17. maj, altså mellem 37. og 38. spillerunde.
På trods af, at Real Madrid nu er to kampe efter de øvrige i Liga BBVA, fastholder man føringen, som nu er på 1 point.
