Flere points end sidste år - trods to kampe færre

Real Madrid måtte i går se den anden kamp i sæsonen blive udskudt, denne gang på grund af vejret i Galicien.

På trods af at man nu har spillet to kampe færre end sine nærmeste konkurrenter, fastholder man førstepladsen og ydermere er man allerede på nuværende tidspunkt bedre end på samme tidspunkt sidste år.

Real Madrid har nemlig efter 21 spillerunder opnået 46 points og det er to points mere end sidste år, hvilket altså kan stige til 8 points, hvis man formår at vinde de to udekampe mod Valencia og Celta.

På samme tidspunkt sidste år var man fire points efter Atlético Madrid og hele 7 points efter Barcelona.

Seneste artikler...