Engelsk avis: Real Madrid lurer på Tottenham-målmand

Ikke én dag uden nye transferstrømme i det madrilenske; denne gang med en fransk sidsteskanse i fokus.

Der går ikke én dag i den internationale fodboldpresse, hvor spillere enten bliver forbundet med Real Madrid eller nuværende spillere bliver rygtet væk fra Kongeklubben. Sidste skud på stammen er fransk og vogter til dagligt buret for Tottenham.

Således mener den engelske sportsavis The Telegraph at vide, at Real Madrid angiveligt er interesseret i at tilknytte Hugo Lloris på en aftale til sommer, hvor Zidane igen har mulighed for at styrke truppen. 

Rygtet dumper ind blot en uge efter, at flere andre medier erfarede, at Real Madrid og Chelseas stærke belgiske målmand, Thibaut Courtois, allerede har en mundlig aftale på plads med hinanden, hvor kun overgangssummen mellem klubberne mangler at blive forhandlet på plads.

Hugo Lloris er i mange år blevet regnet for en af Premier Leagues allerbedste målmænd, og franskmanden snitter da også et clean sheet ca. hver tredje kamp ind til videre i sin Tottenham-karriere. 

Seneste artikler...