Zidane har alle mand i træning

Hvis smilet er lidt bredere end normalt hos Zinedine Zidane i disse dage, så er der en god grund til det.

Godt nok fik man aflyst weekendens kamp mod Celta, men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Således får man nu 12 dage uden kamp og samtidig vender både Dani Carvajal og Gareth Bale tilbage til træningsbanen i dag, hvilket betyder, at der ikke længere er folk på skadeslisten.

Det betyder dog ikke, at Zidane råder over alle spillere til den kommende weekends udekamp mod Osasuna, for her er Carvajal og Marcelo fortsat tvivlsomme, men til gengæld er Pepe, Modric og James til rådighed igen.

Gareth Bale kan måske komme i kamp allerede i den kommende uge mod Napoli i Champions League, men under alle omstændigheder er der grund til masser af optimisme i det nordlige Madrid.

Seneste artikler...