Real Madrid garant for mål

En fejring efter en scoring hører ikke til sjældenhederne i Real Madrid - madrilenerne scorer nemlig altid!

Det er ikke helt tilfældigt, at Real Madrid med to kampe i hånden alligevel er at finde øverst på skamlen i La Liga. Således er Real Madrids målform denne sæson ret enestående.

Los Blancos er nemlig det eneste mandskab i Europas seks største ligaer - England, Italien, Tyskland, Frankrig, Portugal og Spanien - der endnu har til gode at forlade grønsværen uden at have scoret bare et enkelt mål. En statistik, der tæller alle turneringer. 

Real Madrid har spillet 34 kampe i alt: 19 i La Liga, 6 i Champions League, 6 i Copa del Rey, 2 i VM for klubhold og 1 i den Europæiske Super Cup. Her det blevet til i alt 98 scoringer, hvilket giver et snit på knap 3 mål pr. kamp (2,9 pr. kamp).

Seneste artikler...