Florentino Pérez: Estadio Santiago Bernabéu kommer ikke til at huse Copa del Rey-finale
Real Madrid præsenterede i dag bogen ”La Undécima, Supercoa de Europa y Mundial de Clubes”, som er skrevet af Enrique Ortego, som står bag flere bøger om klubben.
Florentino Pérez var naturligvis deltager og undervejs i seancen blev han bedt om at forholde sig til Barcelonas nye provokationer om at Copa del Rey-finalen skal spilles på Estadio Santiago Bernabéu.
Som de foregående år, hvor Barcelona har været i finalen, bliver det igen et nej og begrundelsen er den enkle, at Real Madrid skal i gang med den omfattende stadion-renovering. Mere uofficielt spiller det givetvis også ind, at ingen i klubben ønsker at lægge stadion til en flok regional-tosser, som kun kommer til hovedstaden for at provokere.
Florentino Pérez blev også bedt om at forholde sig til rygterne om et kommende køb af David De Gea og her var svaret lige så kontant:
- Vi arbejder ikke i indkøb før efter sæsonen. Vi er glade for Keylor Navas. Vi vil ikke gå ud og benægte alle de rygter, som kommer frem.
