Callejón: Jeg vil ikke fejre en scoring mod Real Madrid
José Callejón er i morgen tilbage på sin gamle hjemmebane, Estadio Santiago Bernabéu, når han med Napoli skal møde Real Madrid.
Offensivspilleren har stor succes i den syditalienske klub, hvor han laver en del mål, men han vil ikke fejre en eventuel scoring i morgen. Dertil er kærligheden til Real Madrid for stor. Det fortæller han i et interview i El Transistor på Onda Cero forud for kampen:
- Jeg har en smule sommerfugle i maven. I morgen (i aften, red.) vil jeg nok have lidt svært ved at sove, men i aften bliver der ingen problemer. Jeg tror stadig, at de kan lide mig på Estadio Santiago Bernabéu, folk fortæller mig at man har gode minder om mig. Hvis jeg scorer et mål, vil jeg ikke fejre det. Jeg har stor respekt for klubben og for tilhængerne og det vil jeg aldrig glemme.
José Callejón fortæller i samme interview, at selv om Real Madrid er og var hans drømmeklub, så mener han at han gjorde det rette i at forlade klubben og komme til Napoli, hvor han har det rigtig godt.
