500 kampe med Tyrefægteren fra Andalusien
At Sergio Ramos efterhånden har opnået legende-status i Real Madrid kan der ikke herske tvivl om. Godt nok arbejder man i klubben med anciennitet, når der vælges kaptajn, men i skrivende stund, så kunne bindet ikke være placeret noget bedre sted; om armen på verdens bedste center back. Udover de fodboldmæssige færdigheder, så tegner Sergio Ramos sig tilmed for flere karakteristika, der har en kraftig reference til nogle af tidligere tiders helt store Real Madrid-ikoner.
I sommeren 2005 hentede Florentino Pérez den blot 19-årige forsvarskomet til Real Madrid for 27 mio. €, og netop den handel har vist sig som en af de vigtigste i klubbens historie. I hvert fald, så er Grande Sergio den blot 12. spiller i Los Blancos’ historie til at melde sig ind i den prestigefyldte Klub 500, der i forvejen tæller legendariske navne som Raúl og Gento – for blot at nævne nogle få.
Og hvilke karakteristika er der så tale om? Jo, vi husker alle den efterhånden legendariske anekdote om debutanten og senere anfører Amancia Amaro. I sin debut på en sommerturné havde han ikke et logo på sin trøje, hvilket han fortalte Don Alfredo di Stéfano. Hertil svarede Real Madrids måske bedste spiller gennem tiderne: ”Du skal svede i den først, knægt”. Og netop villigheden til at svede for trøjen og logoet er efterhånden blevet synonym med vores kaptajn, der om nogen tager ansvar, når tingene ser sorte ud. Eksempler må i den henseende være overflødige.
Siden Ramos blev omskolet til center back, har pilen kun peget én vej – op ad! Rent fodboldfagligt har udviklingen været meget positiv, hvilket i de senere år specielt er kommet til udtryk i modstandernes felt. Attituden har der dog aldrig været tvivl om, om end det sydspanske temperament også har bragt ham ind på en sikker første plads for spilleren med flest udvisninger i klubbens historie. Et kendetegn, der givetvis har ført til hovedrysten blandt madridistas verden over. Her på redaktionen skal vi i hvert fald ikke sige os fri fra at have skruet en anelse op for tonelejet, når Ramos modtager sit andet gule kort i en oversatset tackling midt på banen.
Men er det ikke netop dét temperament, der gør Ramos til Ramos? Er det ikke dét temperament, der var startskuddet til en legendarisk aften i Lissabon i 2014? Temperament udspringer af passion – passion for klubben, hvilket ikke lyser ud af alle spillerne. Benzema må i skrivende stund være et godt eksempel herpå.
Som Real Madrid spiller giver man aldrig op, men kæmper til det sidste. Nogen, der sagde ”remontada”? Nogen, der sagde Ramos?
Fra madridista.dk skal der lyde et stort tillykke til GRANDE SERGIO!
¡HASTA EL FINAL!