Talentspejder på plads til Leverkusens CL-kamp

Real Madrid havde en talentspejder på plads til gårsdagens Champions League-brag mellem Leverkusen og Atlético Madrid.

Han var specifikt til stede for at overvære den tyske midtbanespiller Julian Brandt, som i en alder af 19 år for alvor er ved at slå igennem hos Leverkusen og er inde omkring det tyske landshold.

Real Madrids sportslige ledelse havde på forhånd gode informationer om Julian Brandt og efter gårsdagens kamp er interessen givetvis ikke blevet mindre. Således melder spansk presse om en godkendt kamp af midtbanespilleren.

Bayern München har også vist interesse og har endda fået afvist to tilbud og Leverkusens sportsdirektør Rudi Völler afviser da også et salg før sommeren 2018, men Real Madrid vil givetvis bruge den kommende tid på at følge Julian Brandt tæt.

Seneste artikler...