BBC med 27 færre mål end sidste år

Det har ikke som sådan knebet for Real Madrid at score i denne sæson. I hvert fald har man endnu ikke prøvet at gå fra banen uden at få scoret. Men alligevel er ikke alt, som det bør være.

Real Madrids normalt målfarlige trio, BBC, bestående af Benzema, Bale og Cristiano Ronaldo har ikke lavet lige så mange mål, som i sidste sæson og en stor del af dette kan naturligvis tilskrives de respektive skader til alle tre spillere i løbet af sæsonen, men forskellen er alligevel markant.

Således har BBC-trioen scoret hele 27 mål færre end sidste år ved denne tid, hvor de havde scoret ikke mindre end 70 mål mod kun 43 indtil nu.

De tre har ydermere ikke scoret i samme kamp siden den 33. spillerunde sidste sæson, men i morgen ventes de alle tre at starte inde mod Villarreal og her kan man passende begynde at indhente noget af det tabte.

Seneste artikler...