Zidane: Bale er 100% klar
Zinedine Zidane mødte i dag spansk presse forud for morgendagens svære udekamp mod Villarreal.
Her kom han ind på følgende:
Analyse af kampen mod Valencia:
- Jeg så kampen 2-3 gange, som jeg plejer. For jeg arbejder altid sådan, det er sådan jeg kan lide det. Det, der skete på Mestalla, kan ske igen, for sådan er fodbold. Hvis man arbejder for tingene, kan modstanderen altid give problemer. Vi havde kort tid til at forberede kampen, men sådan er det.
Den svære reaktion efter et nederlag:
- Det var ikke svært at bevare gejsten, vi rejser os altid. Vi ved, at vi kan og bør forbedre tingene, for sæsonen er lang, svær og for modstanderne er Real Madrid altid årets kamp. Jeg analyserer altid modstanderen og så ser jeg et andet hold end mod os. Mod Real Madrid er der altid en større motivation og det skal vi være bevidste om.
Bale:
- Bale er 100% klar. Han har været helt klar i nogle dage.
Atlético Madrid – Barcelona:
- Jeg kan ikke kontrollere, hvad der kommer til at ske. Jeg vil se kampen og så er det videre. Jeg kan kun kontrollere, hvad vi selv skal gøre.....vi skal se bort fra det resultat, som kommer ud af Atlético Madrid – Barcelona.
Asensio:
- Der er intet ændret for hans vedkommende, tværtimod. Jeg er tilfreds med ham. Men når vi er fuldtallige, skal nogen starte ude. På det seneste har det været Marco Asensio, men han vil få spilletid.
LaLiga:
- Jeg tror ikke, at LaLiga afgøres i denne weekend. Jeg husker sidste sæson, hvor vi var langt bagefter og se hvor tæt vi kom på. I fodbold kan man aldrig vide hvad der vil ske og hver kamp er en mulighed for at øge afstanden. Og os, for eksempel, vi øgede ikke i onsdags. Vi har mange svære kampe frem mod sæsonafslutningen. På hjemmebane og på udebane.
Keylor Navas:
- Jeg har stor tillid til Keylor Navas og det er det vigtigste. Jeg kan ikke kontrollere alle de meldinger, som kommer ude fra, men han er kontrolleret. Vi skal alle gøre det bedre, klart. Også jeg. Jeg tror på Keylor og på alle mine spillere. De kan ikke altid gøre, som vi ønsker.
Kampen mod Celta:
- Den bekymrer mig ikke, for datoen vil afgøres af vores resultater....Vi skal spille kampen på et tidspunkt og det vil vi gøre. Det, der er interessant for mig, er morgendagens kamp mod Villarreal.
