Vi er skuffede; og lidt glade

Marcelo - et underligt studie i dårlig opdækning og smukke indlæg.

 

Indrømmet. Da kampuret viste 56 minutter og Bakambu havde udnyttet endnu en gang sløseri til at bringe Villarreal på 2-0 var jeg klar til at tage bilen til den nærmeste lufthavn. Købe en enkeltbillet til Madrid. Og står klar i Barajas, når Zidane og spillerne landede efter flyveturen hjem fra Valencia.

For så skulle jeg eddermame fortælle dem nogle sandheder; noget om hvor meget de havde pisset på klubbens fans og logo samt bragt sportens største institution i miskredit med en så elendig indsats.

Efter dommerens sidste fløjt var jeg klar til at tage samme flyvetur.

Men der var agendaen ændret en smule.

For der var jeg klar til at stå ved bagagebåndet i lufthavnen iført en Madrid-trøje og takke spillerne for endnu en gang at sende den pacemaker, jeg ikke har, på overarbejde og alligevel manifestere sig som kongerne af ikke kun remontadas, men også af spansk fodbold generelt.

Det comeback som klubben leverede mod det mindst passerede hold i La Liga var et mesterhold værdigt, og i den grad den slags bedrifter kun – jeg gentager kun – Real Madrid har moralen til at levere.

Onsdag var man uheldig med ikke at vende kampen mod Valencia, guderne skal vide holdet havde fortjent det, i dag lykkedes det så. Og det var bestemt heller ikke ufortjent, men ...

... Real Madrid var ikke gode denne søndag. De første 55 minutter var ikke gode, hvor de hvidblusede gæster demonstrerede en uskøn kavalkade af fejlafleveringer, dovenskab og manglende taktisk oplæg. Det var jammerligt, og sad man i perioden her og lykønskede FC Barcelona med det spanske mesterskab, så kan ingen rigtigt bebrejdes. Det var – og er måske endda stadig – svært at se Los Merengues holde hele vejen i mål.

Nu gik det heldigvis – måske endda i den sværeste af de resterende udekampe i sæsonen, og måden det skete på må og skal give noget gejst. Onsdag kommer Jesé og Las Palmas til Bernabéu – vi venter allerede nu på, hvad vi mon skal brokke os over, når den kamp er ovre.

Villarreal – Real Madrid 2-3 (0-0)
1-0 Trigueros (50’), 2-0 Bakambu (56’), 2-1 Bale (64’), 2-2 Cristiano Ronaldo (74’), 2-3 Morata (84’)

Villarreal: Asenjo (33’, Fernández) - Costa, Ruíz, Musacchio, Marío - Castillejo, Bruno, Trigueros (75’, Rodrigo), Jonathan - Adrían (56’, Denis), Bakambu

Real Madrid: Keylor Navas - Carvajal, Pepe, Sergio Ramos, Marcelo - Modric, Casemiro (57’, Isco), Kroos - Bale, Benzema (77’, Morata), Cristiano Ronaldo.

Dommer: Gil Manzano

Gule kort: Soriano, Soldado (Villarreal) Pepe (Real Madrid)

Kampstatistik
Boldbesiddelse: 50% - 50%
Skud: 11 - 25
Skud på mål: 4 - 6
Succesfulde afleveringer: 83% - 87%
Tacklinger: 10 - 12
Luftdueller: 30% - 70%
Driblinger: 8 - 9

Kampens spiller: Isco! Den mand kom ind og ændrede kampbilledet, hvis han ikke starter inde på onsdag, har Zidane, klubben og præsidenten spillet totalt fallit!

Kampens badebold: Fordi et billede siger mere end ...

 

Benzema i løb - we call fake news!

Kampens detalje: Det at have Gareth Bale tilbage kan blive en kæmpegevinst for Zidane i sæsonens afsluttende fase. For nok var det ikke i dag, at waliseren viste sig fra sin allerstærkste side, men det er uomtvisteligt, at Bale giver en langt mere alsidig offensiv ikke mindst med sine kvaliteter i luften. Kan waliseren – 7, 9, 13 – holde sig skadesfri, så han gøre forskellen mellem guld og fiasko.

Kampens diskussionsemne: Zidane! Manglende reaktioner. Underlige taktiske dispositioner og en nærmest blind til tro til et par holdets spillere, der om nogen ikke leverer. Benzema er oplagt at pege på, men så sandelig også ok at stille spørgsmålstegn ved den fortsatte fredning af Cristiano Ronaldo og rystende usikre Keylor Navas, der igen i dag var tæt på at koste scoringer med et kiksede riposter.

For Zidane har givet Madrid en masse, herunder ikke mindst Champions League-sejren sidste sæson, men holdets træner virker simpelthen ikke kompetent nok til at levere de taktiske ændringer, der skal til for at hente sejre på svære udebaner. Kampen på Vicente Calderon i efteråret er eneste undtagelse til dette.

Jeg siger ikke, at Zidane skal fyres, men jeg mener i den grad, at klubben bør løfte øjenbrynene over de pauvre indsatser væk fra eget græs – kampen på San Paolo i Napoli kan blive særdeles ubehagelig, hvis ikke Zidane får styr på taktikken.

For nu gik det trods alt – skal vi sige okay – denne aften i Villarreal, men det var mere et udtryk for spillernes egen blussende vrede, end det skal tilfalde Zidanes noget som helst. For det er i den grad beskæmmende hvorledes Madrid i øjeblikket har en træner, der ikke formår at gøre start-11’eren klar til at levere fra kampens indledning, og som åbenbart trives bedst med at være bagud med et par mål, inden man selv vågner op.

Så spørgsmålet er:

Kan vi som klub leve med en træner, der ikke virker til at have styr på taktikken, og som ikke kan motivere sin trup?