Dommerforbund bekræfter: Ja, Real Madrid giver gaver til dommerne

- Dommerne tog herfra med en poser fra Real Madrid.......og det er ikke godt.

Således sagde en tydeligvis skuffet Villarreal-præsident, Fernando Roig, efter gårsdagens kamp, hvor han i løbet af den sidste halve time måtte se sit hold smide en føring på 2-0 og tabe 2-3.

Og det var rigtig nok. Da dommertrioen forlod Estadio de la Cerámica, havde de alle en pose med Real Madrids logo på og det spanske dommer-forbund har da også i dag fortalt, at det er helt almindeligt, at dommerne får en pose med souvenirs bestående af kuglepenne, nøgleringe og pins, typisk til en værdi af 20-25 €, udleveret af Real Madrid, både til hjemmekampe og udekampe.

Og det er ikke kun Real Madrid, som gør brug af denne årelange tradition i Spanien. Også Villarreal udleverede poser til gårsdagens dommer-trio og det gør stort set samtlige klubber i LaLiga til hver eneste kamp, mens nogle få klubber, heriblandt Osasuna, kun giver en symbolsk gave ved særlige lejligheder.

Seneste artikler...