Madridista.dks brugere kårer månedens spiller

 

Isco var Real Madrids bedste spiller i februar ifølge brugerne på madridista.dk

Efter hver kamp får brugerne lov til at give karakterer til spillerne, og samlet set har Isco formået at imponere mest i løbet af måneden. Han endte med et gennemsnit på 4,0 på en skala fra 1-5. Det er det hidtil højeste snit, som nogen spiller har opnået i denne sæson.

I løbet af måneden samlede Isco 2 MOTM sammen, i kampene mod Villareal og Espanyol i ligaen.
I alt blev der spillet 5 kampe i februar, og de tre andre MOTMs gik til Ronaldo, Carvajal og Keylor Navas.
Kovacic fører stadig konkurrencen med flest MOTM i sæsonen, han har nemlig 5. Isco, Morata og Ronaldo ligger dog lige i hælene på ham med 4.

Isco blev sikkert månedens spiller foran Carvajal og Morata, som begge endte måneden flot med et snit på 3,4.
Morata har undtaget december, ligget bedre end Benzema alle månederne siden sæsonstart i august, og februar var ingen undtagelse, hvor Benzema endda endte med at ligge i bunden af bedømmelserne, lige over Danilo...
Måske det var på tide med nyt blod på 9’er-positionen?

Ronaldo havde sin hidtil bedste måned, og formåede for første gang at få et snit på over 3, som også bliver betegnet som karakteren ”godkendt”. Derudover lå han med et snit på 3,1 også over holdets samlede snit på 2,9.

Isco fører nu samlet set over hele sæsonen, efter en måned hvor han har slået Kovacic af tronen. Isco har et snit på 3,27 mod Kovacic’ på 3,24. Burde man bryde den traditionelle midtbane-trio, og i stedet søge mod de unge Isco og Kovacic, som i den grad har bevist, at de kan løfte opgaven?

Idealopstillingen for februar:

 

Kilde: goo.gl/5sSu3b

Seneste artikler...