Ingen aftale med Under Armour
Det bliver ikke amerikanske Under Armour, som skal klæde Real Madrid-spillerne på i fremtiden.
Tøj-firmaet har nemlig trukket sig fra forhandlingerne, idet man finder Real Madrids krav om 150 millioner € om året for en trøje-kontrakt for ublu og dermed ligner det, at man fortsætter med Adidas, om end der forestår svære forhandlinger.
Real Madrid har nemlig set Manchester United og Barcelona forhandle lukrative trøjekontrakter på plads, som langt overstiger de 40 millioner €, som Real Madrid får i øjeblikket.
Real Madrids nuværende kontrakt blev forhandlet i 2012 og siden har klubben vundet to CL-titler.
