For helvede mand!
James blev skiftet ind undervejs i nederlaget - det gjorde ikke den store forskel.
Real Madrid denne aften var som at se Oscar Pistorius løbe 100-meter – uden benproteser.
Der var ingen sammenhæng, ingen noget som helst og fraregnet flotte ti minutter i kampens indledning, så var Madrid hovedsageligt distanceret til statister.
Derfor var det også fuldt fortjent, at Real Madrid på skuffende maner tabte point hjemme til Las Palmas, der nok er ganske habilt fodboldhold, men som aldrig nogensinde må volde Real Madrid problemer i en periode, hvor klubben desperat har behov for sejre, hvis mesterskab skal hentes. Pilen peger nemlig den forkerte vej for Los Blancos alt i mens Barcelona i den grad har vind i sejlene.
Bedre blev det altså ikke, at Gareth Bale valgte at begå historiens dumhed efter noget, vi faktisk ikke kan forklare. Hvad skulle det skub? Og det benspænd til for?
Imødeset var det, at både Isco og Morata var med fra start, og lad det bare være sagt med det samme; der var ingen af de to, der spillede sig længere væk fra startopstillingen.
For Moratas vedkommende var det en helt anden energi, gejst og farlighed, end Benzema har vist i hele 2017 – tilsammen – fx allerede efter 30 sekunder, hvor han fik bolden over stregen. En scoring, der dog korrekt blev annulleret for offside.
Og Isco – hva’beha’r – med scoring og flere essentielle pasninger bandt han spillet sammen mellem midtbanen og angrebet. Dermed demonstrerede andaluseren nok en gang, at det vil være katastrofalt, hvis ikke Florentino Perez får overbevist ham om, at hans fremtid ligger i Madrid.
Foretrukket i startopstillingen var også Kovacic, og selvom kroaten isoleret set leverede en fin indsats, blandt andet med en Guti’sk pasning i forbindelse med Iscos scoring til 1-0, så manglede man det defensive anker i Casemiro. Oftest illustreret når Las Palmas for let kunne lægge bolden tværs gennem midtbanen og skabe overtal på Madrids banehalvdel. Der venter altså Zidane en taktisk opgave, hvis han skal finde plads til Isco, Kroos og Modric, og samtidig holde fast i den defensive balance.
I dag gik det i hvert fald ikke til mere end et enkelt point, og så kan intentionerne og andet være noget så gode, men når man smider point på hjemmebane mod et hold, man skal kunne besejre med største lethed, så begynder troen på at mesterskab at befinde sig på et meget lille sted. I hvert fald ligner Madrid i øjeblikket ikke et hold, der gider slås for noget som helst. Det er simpelthen under al tænkelig kritik, og så er det fint nok, at vi kan grine af Barcelona, deres nederlag i Paris og deres trænerns manglende evner.
Det hele klinger bare lidt hult, når ens eget hold end ikke kan dominere på hjemmebane mod et hold, der forud for i dag havde tabt fire kampe i træk!
Real Madrid- Las Palmas 3-3 (1-1)
1-0 Isco (8’), 1-1 Tana (9’), 1-2 Viera (56’, straffespark), 1-3 Las Palmas (59’), 2-3 Cristiano Ronaldo (86', straffespark), 3-3 Cristiano Ronaldo (89')
Real Madrid: Navas – Marcelo, Nacho, Ramos, Carvajal – Kovacic (71’, Benzema), Kroos, Isco (65’, Lucas V.) – Cristiano, Morata (71’, James), Bale
Las Palmas: Varas – Castellano, Bigas (27’, Ayathami), Lemos, Simón – Mesa, Jesé, Viera (74’, Halilovic), Gómez, Tana – Boateng (68’, García)
Dommer: David Fernandez Borbalan
Gule kort: Simon, Halilovic (Las Palmas) Ramos, Morata, Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Rødt kort: Bale (Real Madrid)
Kampstatistik
Boldbesiddelse: 43,6% - 56,4%
Skud: 20-17
Skud på mål: 7-8
Succesfulde afleveringer: 87% - 89%
Tacklinger: 13-15
Luftdueller: 14-3
Driblinger: 13-14
Kampens spiller: Burde teknisk set udgå, men om ikke andet leverede Carvajal en fremragende indsats. Det er svært at finde andre højrebacks i verden med hans niveau.
Kampens badebold: Gareth Bale – dit uduelige menneske! Tillykke med at få historiens dummeste røde kort!
Kampens detalje: Kovacic’ aflevering ved kampens første mål. Smukt. Smukt. Smukt.
Kampens diskussionsemne: Keylor Navas demonstrerede igen, at han har sine mangler. Tanas scoring var ikke sparket i en højde eller med en kraft, der for alvor retfærdiggør, at den går i mål. For selvom scoringen ikke kan karakteriseres som et decideret drop, så ville en topklassemålmand have taget den bold. Derudover så stop han og snorksov, da Boateng scorede til 1-3.
Med vedvarende rygter om et indkøb af De Gea eller Courtois til sommer, og ikke mindst det faktum, at Navas virker til at være dalet kraftigt i niveau. Søndag aften kunne vi fortælle om flere kiksede riposter fra costaricaneren, der ikke virker til at være historiens mest selvtillidsfulde mand.
Så spørgsmålet er; kan Navas leve videre på fordums præstationer – sidste sæson var han fremragende – og deraf også håbet om, at han kommer tilbage på topniveau; eller skal han udskiftes til sommer og substitueres med en keeper fra fodboldverdenes top? Hvis ja, hvordan spiller det så Kiko Casilla? Og Navas selv?
