Til Eibar uden Bale og Morata
Gårsdagens kamp mod Las Palmas blev dyr for Real Madrid.
Ikke blot smed man to vitale points med det uafgjorte resultat, man må nu også undvære både Álvaro Morata og Gareth Bale i udekampen mod Eibar.
Álvaro Morata stod foran sin store chance på Real Madrid-holdet, men kvitterede kun med en advarsel, som var karantænegivende og derfor er han ikke til disposition i weekenden.
Det samme gør sig gældende for Gareth Bale, som højst overraskende lod temperamentet løbe af med sig og fortjent blev udvist.
Real Madrid må også se bort fra Raphaël Varane, som er ude med en skade.
