Ny rekord: 45 kampe i træk med mål
Spillemæssigt er det gået lidt i stå for Zinedine Zidanes tropper, men rekordmæssigt fortsætter man med at sætte nye milepæle.
I går overtog man Barcelonas rekord fra 1943-44 om at score i flest kampe i træk. Den hidtidige rekord lød på 44 kampe, men da Isco fik scoret var det 45. kamp i træk for Real Madrids vedkommende.
Det er dog kun rekord i Spanien og næste udfordring for Real Madrid må være at nå Bayern Münchens rekord på 63 kampe i træk med scoring. Den satte de i perioden 2012-2014.
