Modric kan blive nøglen

Det var med nød og næppe, at Real Madrid sendte Manchester United ud af Champions League og samtidig sikrede sig en kvartfinaleplads, hvor Galatasaray nu venter.

Efter returopgøret i Manchester, er der blevet skrevet mangt og meget. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at De Røde Djævle havde godt fat i Real Madrid i hovedparten af kampen, ikke mindst frem til udvisningen af Nani. En udvisning, som ændrede kampens forløb. Om det så var forkert eller ej, at vise Nani det røde kort, er en helt anden side af sagen.

Frem til udvisningen af Nani styrede Manchester United kampen. De havde held med at isolere Xabi Alonso. En taktisk genistreg af Sir Alex Ferguson, som havde sat Welbeck på Alonso. Welbeck formåede at isolere Real Madrids midtbanestrateg og han forhindrede ham i at
diktere spillet og slå sine tværpasninger og lange dybe pasninger. Efter udvisningen af Nani rykkede hjemmeholdet Welbeck ud på kanten. I stedet skulle Van Persie nu tage sig af Alonso.

Mourinho reagerede prompte på udvisningen ved blandt andet at sende Luka Modric på banen. En ændring der skulle vise sig, at blive afgørende. Nok kunne man lukke af for Alonso, men ikke også for Modric, som kom ind og dikterede spillet og mere eller mindre afgjorde kampen med en scoring og et oplæg til mål. Den lille kroat fik al den plads på banen, som han kunne ønske sig og det udnyttede han til fulde. Han trådte for alvor i karakter.

Der skal ikke herske tvivl om, at det var godt set af Mourinho med indskiftningen af Modric. Men når det så er sagt, så var indskiftningen af Pepe lige så skidt, som indskiftningen af Modric var god. Med Xabi, Özil og Modric på banen flød spillet og Real Madrid havde kampen i deres hule hånd. Efter Pepe kom på banen, virkede portugiseren som en stopklods. Real Madrid mistede grebet om kampen og gav Manchester United – trods det at de var en mand i undertal –
muligheden for at komme tilbage i kampen. Heldigvis gik den hjem.

Igen i går – i 5-2-sejren over Mallorca – viste Modric sig så på ny fra sin bedste side. Nok en gang dikterede han spillet i bedste Xabi Alonso-stil og ikke nok med det, så scorede han et pragtmål fra distancen, samtidig med, at han var arkitekten bag Real Madrids første mål. Desværre virkede Pepe på midtbanen igen som en hæmsko, hvorfor Los Blancos' spil heller ikke for alvor fik lov at flyde.

Bagud 1-2 ved pausen tog Mourinho konsekvensen. Ud med Arbeloa og Morata. Ind med Özil og Benzema. Pepe blev rykket ned i midterforsvaret. Sergio Ramos ud som højre back. Benzema gik direkte ind på venstrekanten, mens Özil gik ind på den centrale midtbane og tog kontrol over kampen sammen med Modric. Herefter flød spillet og Real Madrid vendte et truende nederlag til en sikker 5-2-sejr.

Her, hvor sæsonen går ind i sin afgørende fase, har man lært nogle vigtige ting. Først og fremmest i forhold til den rolle Modric kan komme til at spille. Ikke alene kan han gå direkte ind og afløse Xabi Alonso, så Alonso ikke længere skal spille hver kamp, men han kan ligeledes gå ind og bidrage, når modstanderne har held med at lukke ned Xabi Alonso. Det sidste er essentielt.

Samtidig skaber han langt mere flow i spillet. Ikke mindst når han, Xabi Alonso og Özil er på banen på samme tid. Det er i høj grad de tre, der kan diktere spillet, finde hullerne og slå den afgørende pasning. Og det er umuligt at lukke ned for dem alle på en gang. Derfor vil der blive muligheder fra distancen. Akkurat som Modric så fint viste, både mod Manchester United og Mallorca.

En anden væsentlig ting man kan tage med, er luksusproblemet i forsvaret. Sergio Ramos og Varane er outstanding. Og samtidig har man Pepe klar, som kan komme ind og tage over, uden at det svækker holdet defensivt. Pepe har ligeledes igen vist sig som et supplement på midtbanen. Om end desværre også som en stopklods i samme rolle. Han udstiller vigtigheden af Khediras tilstedeværelse. For man kan sige meget om Khedira, men spillet flyder i langt højere grad med ham på banen, end det er tilfældet når Pepe er på midtbanen.

Alt i alt kan man – og ikke mindst Mourinho – glæde sig over, at have stort set alle spillere til rådighed i sæsonafgørelsen. Der er masser af strenge at spille på, med mulighed for stor taktisk variation og ligeledes rotation. Mourinho har ikke bare ét luksusproblem, men adskillige. Det eneste The Special One så kan ærgre sig over, er at han ikke skal arbejde med denne fantastiske trup efter denne sæson.

I sandhed får Mourinho nok næppe nogensinde igen lov til at arbejde med en trup, der er så slagkraftig, som den han har haft til rådighed de sidste par sæsoner. Om han så har fået det maksimale ud af det, er en helt anden sag.