To karantænedage til Bale
Real Madrid må undvære Gareth Bale i de kommende to LaLiga-kampe.
Waliseren mistede besindelsen i onsdagens kamp mod Las Palmas, hvor han helt umotiveret gav Viera et voldsomt skub i brystkassen og fortjent indkasserede direkte rødt.
Det er i dag blevet takseret til to spilledages karantæne, men sædvanen tro har Real Madrid anket dommet i håbet om i det mindste at få en straf-nedsættelse.
